Hvis en bog er en del af en serie, kan du se et serieikon over bogomslaget.
Find en serie
Der er flere måder at komme til en serieside på:
- Gå til bogsiden, og tryk på seriens navn under bogens titel.
- Tryk på "Mere" under omslaget på bogsiden for at åbne bogmenuen, og tryk derefter på "Gå til serie".
- Hold fingeren på et bogomslag hvor som helst i appen for at åbne bogmenuen uden først at gå til bogsiden, og tryk derefter på "Gå til serie".
På seriesiden kan du se alle bøgerne i serien og den rækkefølge, de kommer i.
Hvis du kun vil se bøger, der er en del af en serie, kan du også bruge filteret "Del af en serie" i dine søgeresultater. Du kan læse mere i vores artikel om, hvordan sortering og filtrering fungerer.
Følg en serie
Tryk på "Følg" øverst på seriens side for at begynde at følge serien. Hver gang der kommer en ny bog i serien, får du en notifikation på din telefon og en besked i din indbakke. Du åbner indbakken ved at trykke på klokkesymbolet øverst på "Hjem". Det er øverst til højre på iOS og øverst til venstre på Android.
For at få disse opdateringer skal du tillade notifikationer fra BookBeat. Det gør du under "Profil" ved at trykke på "Notifikationer" i afsnittet "Mine app-indstillinger". Du kan læse mere i vores artikel om, hvordan du administrerer notifikationer.
Du kan finde alle de serier, du følger, under fanen "Følger" på "Hjem". Tryk på en serie for at gå direkte til dens side og se alle tilgængelige bøger.