Indbakken samler beskeder fra BookBeat ét sted, for eksempel når en bog, du har ventet på, udkommer, eller når der kommer en ny bog i en serie, du følger.
Åbn din indbakke
Tryk på klokkesymbolet øverst på "Hjem". Det er øverst til højre på iOS og øverst til venstre på Android. Når du har nye beskeder, kan du se en markering på klokkesymbolet.
Det finder du i din indbakke
Indbakken viser de beskeder, du har modtaget, og nye beskeder er markeret som nye. Hvis en besked handler om en bog, kan du trykke på den for at gå direkte til bogen. Andre beskeder kan føre dig til en anden side, for eksempel et tilbud.
Dine beskeder bliver i indbakken, indtil du fjerner dem, og du kan se dem på alle dine enheder.
Vælg, hvilke beskeder du får
- Tryk på "Profil" nederst til højre i appen.
- Tryk på "Notifikationer" i afsnittet "Mine app-indstillinger".
- Vælg "Lydbøger", "E-bøger" eller begge dele under "Jeg er interesseret i".
- Slå de typer beskeder til, du vil have, under "Jeg ønsker notifikationer om": "Mine kommende bøger", "Serier jeg følger", "Forfattere og oplæsere, jeg følger", "BookBeat Information", "Boganbefalinger" og "Tilbud".
For at kunne vælge dine præferencer skal notifikationer være tilladt for BookBeat på din enhed. Hvis du kun vil have beskeder i din indbakke, kan du slå notifikationer fra på din enhed igen bagefter. Dine valg bliver gemt, og du får stadig beskeder i din indbakke.
Vigtige beskeder om din konto vises altid i din indbakke og kan ikke slås fra.
Du kan læse mere i vores artikel om, hvordan du vælger dine notifikationer.
Fjern beskeder
- Tryk på de tre prikker (iOS) eller "Redigér" (Android) øverst til højre i indbakken.
- Vælg de beskeder, du vil fjerne.
- Tryk på knappen nederst for at fjerne dem, for eksempel "Fjern 2 beskeder".