Hvordan beregnes lyttet og læst tid?

Hvis du lytter til en bog, beregnes tiden ud fra, hvor længe bogen varer ved normal hastighed. Det gør altså ingen forskel, om du lytter til bogen ved en højere eller lavere hastighed, eller om du streamer eller lytter offline. 

Lytter du til den samme bog flere gange i en igangværende periode, beregnes tiden kun en gang i den pågældende periode. Hvis du imidlertid har nået din grænse på 20 eller 100 timer, kan du ikke lytte videre, heller ikke til bøger, som du allerede har hørt, medmindre du vælger at opgradere.

Når du læser en e-bog, omregnes bogens sider til tid. Det spiller ingen rolle, hvor længe du bliver på den samme side, da det er antallet af sider, du læser, som omregnes til tid. Det har altså ingen betydning, om du læser hurtigt eller langsomt. Som tommelfingerregel kan man sige, at en e-bog på omkring 300 sider svarer til ca. 10 timers lytning. Dette kan dog naturligvis afhænge af, eksempelvis hvor tætskrevet teksten er. 

Når du bladrer hurtigt frem i en bog eller springer mellem kapitlerne, tælles disse sider ikke med. Tiden tæller først, når du bliver stående og læser på en side. Hvis du bladrer tilbage til en side, du allerede har læst i den pågældende periode, tælles denne side heller ikke med igen.